Tilbage i 2015 sad jeg på mit drengeværelse og tegnede på livet løs. Jeg havde nemlig besluttet mig for, at jeg ville skabe et tøjmærke, som andre også skulle have mulighed for at kunne gå rundt i. En lang refleksion og proces endte i, at det pludselig blev til en realitet, og i dag er nået ud til flere tusinde mennesker. Det er blevet foråret 2020 og det er ca. 5 år siden det hele begyndte... Nu sidder jeg her udenfor i den skønne forårssol, og funderer lidt over alt det arbejde, mit team og jeg de sidste fire måneder har brugt på at skabe det nye Midtwest, som vi præsenterer inden længe. I dette indlæg vil jeg tage dig med gennem alle de tanker, jeg har gjort mig i forbindelse med at ændre navn på mit hjertebarn "Corner Of The West". Måden jeg vil forsøge at gøre det på, er ved at svare på nogle af alle de spørgsmål jeg har fået den sidste lange tid. 

 

Hvorfor rebranding?

Først og fremmest er det meget vigtigt for mig at erkende, at det ikke har været en let beslutning, og der har været mange følelser forbundet med navneskiftet. Dog har jeg siden begyndelsen haft den holdning, at jeg altid vil virksomheden det bedste, og at jeg derfor skal følge min mavefornemmelse. Jeg havde over en lang periode været irriteret over, at navnet var så langt, da det gjorde det svært at få mærket brandet under ét navn. Vi blev kendt som "COTW", "CORNER", "WEST" og andre forskellige udgaver, og jeg savnede, at vi bare havde ét brand, der hang nemmere fast...

 

Se vores video her hvor jeg introducerer det nye Midtwest. / Optaget af: Alexander Buch

Ovenstående årsager, kombineret med en holdning til at man skal turde give slip for at der kan ske en positiv udvikling, fik mig til at tage min beslutning. Jeg kunne efter et større arbejde virkelig se et potentiale med det nye navn, og ikke mindst det nye koncept. Jeg kunne samle alle mine erfaringer, og alt det jeg har lært de sidste 5 år, til at skabe et endnu federe brand og et endnu stærkere koncept. Derudover har jeg samlet det vildeste hold, og nu er vi klar til at komme ud over stepperne. 

 

Midtwest? 

Første og fremmest tog det tidligere navn jo også udgangspunkt i den landsdel jeg er vokset op i. Med navnet Midtwest får vi mulighed for at præcisere det endnu mere. Det hele startede netop på mit drengeværelse i hjertet af Midt- og Vestjylland. Jeg har altid haft en forkærlighed for naturen og den aktive livsstil, hvilket jeg vil sætte endnu mere fokus på i det nye koncept. Et ordspil mellem det danske Midt og det engelske West blev vores nye brandnavn. Derfor vil jeg bare sige velkommen til Midtwest, og jeg håber du vil med på den vildeste rejse.

 

Se vores "lookbook" video lige her. / Alexander Buch 

Skriv en kommentar